Behandlingstilbud

Kontakt

Kontakt klinikken for tidsbestilling og yderligere information.

Undgå ventetid og få en tid allerede i dag !

​Har du behov for hurtig udredning og behandling uden lægehenvisning er du velkommen hos os. Vi arbejder uden for Sygesikringen men du kan stadig opnå tilskud fra Sygeforsikringen Danmark og de fleste andre forsikringsselskaber.

Hos Nærumvænge Fysioterapi vil du blive mødt af dygtige og erfarne fysioterapeuter der løbende holder sig opdateret via efteruddannelse og kurser. Vi tilbyder alle former for fysioterapi, træning og genoptræning.

Ved første konsultation udfører fysioterapeuten en grundig undersøgelse og vurdering af dit problem men inddrager altid dig og dine forventninger i forhold til det videre behandlingsforløb.

Behandlingsforløbet vil som regel bestå af individuelle behandlinger, information og rådgivning suppleret med instruktioner i øvelser eller udlevering af træningsprogram.

Der vil være stor forskel på hvor mange behandlinger den enkelte patient har behov for, typisk behandles der fra start 1-2 gange ugentligt hvorefter hyppigheden sættes ned.

Efter endt behandling vil de fleste have gavn af at fortsætte på et af vores træningshold for at vedligeholde eller forbedre færdighederne. Vil du hellere træne individuelt med en fysioterapeut er der også mulighed for det.

Klinikken tilbyder blandt andet behandling af:

  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Piskesmæld
  • Smerter i nakke og skulder
  • Musearm
  • Ryg og lændeproblemer
  • Bækkenproblemer
  • Knæ og hofteproblemer
  • Idrætsskader

For de patienter som grundet svært handicap ikke har mulighed for selv at komme til klinikken, tilbyder vi også behandling i eget hjem.

Udover træning og genoptræning på klinikken tilbyder vi også træning i varmtvandsbassin. Træning i vand er en effektiv og skånsom træningsform der virker smertelindrende, øger muskelstyrken og stimulerer kredsløbet.  Læs mere under punktet Bassintræning i menu’en.

Lider du af slidgigt kan vi tilbyde en målrettet træning med konceptet GLAD træning.

GLA:D er et træningstilbud til alle med slidgigt i knæ og/eller hofte. Målet er gennem specifik træning at reducere smerter, forbedre styrke og stabilitet og dermed øge livskvaliteten.

Har du en baby der er urolig eller har svært ved at sove kan den have gavn af at blive masseret. Babymassage stimulerer barnets vækst og evne til indlæring ligesom det frigiver beroligende hormoner i kroppen. Hos os kan du lære at massere og på den måde skabe mere nærvær med din baby. Vores fysioterapeuter tilbyder også behandling eller massage af din baby.

Har du lyst til at deltage på små yoga eller pilates hold tilbyder vi også dette. Se venligst under punktet Holdtræning eller kontakt klinikken for yderligere information.

GLA:D træning

GLA:D er et træningstilbud til alle med symptomer på slidgigt i knæ og/eller hofte. Målet er at reducere smerter samt forbedre styrke og stabilitet.

Træningen kan være med til at udskyde en eventuel operation eller give en bedre forudsætning forud for denne.

Træningen tilpasses den enkelte patient og foregår under fysioterapeutisk vejledning.

Holdtræning

Er du ramt af kronisk sygdom, har du brug for genoptræning efter en operation eller bare lyst til at holde dig i gang tilbyder vi holdtræning i små grupper.

Holdtræningen varetages af en fysioterapeut der tilrettelægger et træningsprogram tilpasset netop dit behov.

Bassintræning

Træning i varmt vand er en effektiv og skånsom træningsform der øger muskelstyrken, stimulerer kredsløbet og smidiggører kroppen.

Det varme vand har ligeledes en lindrende effekt og er derfor ideelt for alle med kroniske smerter eller gener i bevægeapparatet.

Hjemmebehandling

Hvis du grundet din sygdom ikke er i stand til at komme på klinikken tilbyder vi behandling i eget hjem.

Vores mobile fysioterapeuter har mange års erfaring så du er i trygge hænder og får den samme gode behandling som hvis du var kommet på klinikken.